Biceps muskler

Bicepsmusklens beliggenhed. To afvigende farvetoner illustrerer de to forskellige hoveder, der sammenfletter biceps. Det korte hoved Det lange hoved Biceps brachii-musklen er én ud af tre muskelgrupper i den forreste region af overarmen, i selskab med musculus brachialis og musculus coracobrachialis, med hvilke biceps har en fælles nervetilførsel.

I modsætning til de øvrige muskler i armens forreste afdeling strækker bicepsmusklen sig over to led: skulderleddet og albueleddet. Begge hoveder af biceps forenes omtrent midt på overarmen for at skabe en enkelt muskelkrop, typisk i nærheden af deltoidmusklens tilhæftning, og danner en fælles muskelbug, skønt talrige anatomiske undersøgelser har påvist, at muskelbugene forbliver separate enheder uden sammenhængende fibre.

Det korte hoved fæstner sig distalt på tuberositas, mens det lange hoved sætter sig fast proksimalt, tættere på tuberositas' spids. Disse inkluderer musculus coracobrachialis, der ligesom biceps hæfter sig til skulderbladets coracoid-processus, samt musculus brachialis, som forbinder sig til underarmens ulna og langs midten af overarmsbenets skaft. Udover disse er musculus brachioradialis beliggende tæt på biceps og fæstner sig ligeledes på radiusknoglen, dog i en mere distal position.

Disse muskelstrukturer forsynes af nervus musculocutaneus. Nervefibre fra den femte, sjette og syvende cervikale nerve udgør bestanddelene af nervus musculocutaneus, som forsyner biceps. Bicepsens distale sene kan anvendes til at mærke brachialispulsen, da pulsåren løber medialt for senen i albuegruben. Funktion[rediger] En bøjet arm i proneret stilling til venstre; med biceps delvist sammentrukket og i en supineret stilling med biceps mere fuldstændigt kontraheret, nærmer sig minimal længde til højre.

Biceps udøver sin funktion over tre led. Ydermere forhindrer biceps' lange hoved en opadrettet forskydning af overarmsbenets hoved. Denne bevægelse, som understøttes af supinator-musklen, nødvendiggør, at albueleddets humeroulnar-led er i det mindste delvist bøjet. Hvis humeroulnar-leddet er fuldstændig udstrakt, udføres supinationen primært af supinator-musklen.

Biceps er en særdeles effektiv supinator af underarmen grundet musklens distale tilhæftning ved radialis tuberositas, placeret på den modsatte side af knoglen i forhold til supinator-musklen.

I bøjet tilstand trækker biceps effektivt radius tilbage til dens neutrale supinerede position i samspil med supinator-musklen. Når underarmen er i pronation (håndfladen peger mod underlaget), bidrager brachialis, brachioradialis og supinator til at bøje underarmen, med en marginal indflydelse fra biceps brachii. Det er desuden væsentligt at bemærke, at uafhængigt af underarmens placering - supineret, proneret eller neutral - forbliver den kraft, som biceps brachii genererer, uændret; dog udviser brachioradialis en markant større variation i kraftudøvelse afhængigt af positionen end biceps under koncentriske sammentrækninger.

Dette betyder, at biceps kun kan generere en bestemt mængde kraft, og når underarmens position ændres, må andre muskelgrupper kompensere. Biceps brachii yder en beskeden bistand ved fremadgående bøjning af skulderleddet (fører armen fremad og opad). Den kan ligeledes bidrage til abduktion (fører armen ud til siden), når armen er udad- eller sidelæns roteret. Biceps brachii's korte hoved assisterer også ved horisontal adduktion (fører armen tværs over kroppen), når armen er indad- eller medialt roteret.

Endvidere, grundet dens tilhæftning til scapula eller skulderbladet, bidrager biceps brachii's korte hoved til stabilisering af skulderleddet, når en betydelig vægt bæres i armen. Senerne fra biceps' lange hoved bidrager ligeledes til at fastholde overarmsbenets hoved i glenoidhulen. Delvise overrivninger kendetegnes sædvanligvis af ømhed, hævelse og en uregelmæssig form på senen.

Det øverste foto illustrerer den modsatte, intakte side, og det nederste foto viser en tilbagetrukket muskel med en blodansamling, der udfylder det proksimale område. Overrivninger af biceps brachii kan opstå under sportsudøvelse, men avulsionsskader af den distale bicepssene er ofte arbejdsrelaterede og opstår ved kraftfuld, excentrisk sammentrækning af bicepsmusklen under løft.

I langt de fleste tilfælde vil musklen hele af sig selv over tid uden behov for korrigerende kirurgiske indgreb. Anvendelse af kold kompression og indtagelse af antiinflammatorisk medicin vil lindre smerterne og mindske hævelsen. Mere alvorlige skader nødvendiggør kirurgi og efterfølgende fysioterapi for at genoprette musklens styrke og funktionsevne. Korrigerende operationer af denne type er typisk forbeholdt topatleter, der er afhængige af en fuldstændig genoptræning.

Velkendte eksempler på bicepsøvelser omfatter "pull-ups" og "biceps curls". Etymologi og grammatik[rediger] Biceps brachii-musklen er den, der har givet navn til alle muskler: den stammer fra det latinske ord musculus, hvilket betyder "lille mus", da udseendet af den bøjede biceps minder om en mus' ryg. Et lignende fænomen observeres i græsk, hvor μῦς (mȳs) betegner både "mus" og "muskel".

Den korrekte flertalsform af det latinske adjektiv biceps er bicipites, [21] en form der ikke er almindelig i engelsk sprogbrug. I stedet anvendes biceps både i ental og flertal, dvs. Den engelske betegnelse "bicep" [sic], dokumenteret fra 1850, er en tilbageførende dannelse, der opstod ved en fejlagtig fortolkning af 's' i biceps som det engelske flertalsmærke '-s'.