Atomkraftværk hvordan virker det

Struktur og funktionalitet[ redigér rediger kildetekst ] Atomenergi kan enten baseres på kernespaltning (fission) eller kernesammensmeltning (fusion). Udvikling og drift af fissionsreaktorer har eksisteret i mange årtier, mens anvendelsen af fusionsreaktorer stadig er på forsøgsstadiet. Kernereaktoren udgør dermed den primære komponent i et atomkraftværk, og atomkraft refererer derfor i dag primært til fissionskraft.

Indeni reaktoren finder de energigenererende kernereaktioner sted. Energien udsendes som varme og ioniserende stråling. Sidstnævnte kræver forskellige typer afskærmning. Varmen bruges til at omdanne vand til damp. Vanddampen føres under højt tryk igennem turbiner, der frembringer elektrisk energi. Efter at have passeret turbinen kondenseres vanddampen igen. Til dette formål anvendes kølevand, som for eksempel fra en.

Trykvandsreaktor[ redigér rediger kildetekst ] Animeret Diagram over en Trykvandsreaktor Trykvandsreaktoren, kendt som PWR (Pressurized Water Reactor), er en konstruktion, hvor både moderator og kølemiddel består af almindeligt vand holdt under betydeligt tryk. Dette høje tryk sikrer, at vandet forbliver i væskeform og ikke når kogepunktet. Denne reaktortype er den mest udbredte globalt.

Cirka halvtreds procent af samtlige reaktorer, der benyttes til kommerciel kernekraftproduktion, tilhører denne kategori. Kogendevandsreaktor[ redigér rediger kildetekst ] Animeret Diagram over en kogendevandsreaktor Kogendevandsreaktoren, eller BWR (Boiling Water Reactor), er ligeledes meget udbredt internationalt. Denne reaktor anvender også letvand som både kølemiddel og moderator.

I overensstemmelse med navnet består kølemidlet her af vand, der bringes i kog. Dampen føres direkte til turbinerne, inden den fortættes og returneres til reaktortanken. Brugt atombrændsel udgør en kompleks udfordring. Dette kerneaffald kan enten genbruges efter en proces i genbehandlingsanlæg, anvendes i forbindelse med fremstilling af nukleare våben, eller lagres permanent.

Håndteringen af kerneaffaldet kræver den yderste forsigtighed, idet det dels besidder en høj grad af radioaktivitet, dels skal forhindres i at ende hos uvedkommende. Aktivister opsætter et protestbanner ved atomkraftværket Zwentendorf i Østrig. Atomkraftmodstandere demonstrerer i Bremen i . Atomkraftværker er globalt set genstand for debat på grund af de potentielt katastrofale konsekvenser et reaktorulykke kan medføre.

Et af de mest berygtede eksempler er katastrofen i Tjernobyl i 1986. Det radioaktive udslip kunne detekteres overalt i Nordøsteuropa, et stort antal byer blev evakueret, og selv tre årtier efter hændelsen forbliver et vidtstrakt område i Ukraine ubeboeligt. En yderligere grund til modstanden mod atomenergi er den komplekse problematik vedrørende radioaktivt affald, som indebærer både sundhedsmæssige og sikkerhedspolitiske risici, og hvor der endnu ikke findes en holdbar langtidsløsning.

Dette indebærer desuden, at den faktiske omkostning ved den producerede energi ikke er kendt, da udgifterne til bortskaffelse og deponering af affaldet er ubestemte, og der mangler en langsigtet plan for nedlukning af udtjente atomkraftværker. I Danmark traf Folketinget i 1985 den beslutning, at der ikke skulle bygges nye kernekraftværker baseret på datidens teknologi.

Indtil for nylig var der kernereaktorer til forskningsformål på Forskningscenter Risø. Med hensyn til opfattelsen af atomkraft synes den nu at blive betragtet som et effektivt redskab mod global opvarmning og en metode til at mindske CO2-udledningen. Dansk modstand mod atomkraft[ redigér rediger kildetekst ] Den danske folkelige modstand mod atomkraft har haft indflydelse på afgørelsen om at nedlægge det svenske atomkraftværk Barsebäck, der ligger ved Øresundskysten over for København.

Det lader dog til, at den årtier lange og udbredte folkelige modstand mod kernekraft er aftaget markant. Nu er befolkningen generelt mere velvilligt indstillet over for anvendelsen af atomenergi i bekæmpelsen af klimaforandringerne.