Allergi og modermælkserstatning

Det er oftest almindelige madvarer, der udløser disse reaktioner. For at kunne fastslå en fødevareoverfølsomhed er det nødvendigt, at symptomerne viser sig, når den problematiske fødevare indtages, aftager eller forsvinder ved undgåelse af denne, og vender tilbage ved genindtagelse. Fødevareoverfølsomhed relateret til mælk er et område præget af betydelig misforståelse, selv blandt fagfolk, og der er ofte forveksling mellem laktoseintolerance og egentlig mælkeallergi.

Overfølsomhed over for mælk kan have sin rod i en allergisk reaktion. Eksem, søvnforstyrrelser og manglende vægtøgning kan ligeledes indikere en allergi. Symptombilledet ved mælkeallergi kan variere betydeligt fra barn til barn, og mange af de observerede symptomer kan også forekomme i forbindelse med andre sygdomme og lidelser.

Dette kan forsinke diagnosticeringen af mælkeallergi hos børn. Prognosen for mælkeallergi er generelt positiv. Valget af behandlingsstrategi afhænger af flere faktorer. Det er desuden essentielt at undgå andre typer animalsk mælk, eksempelvis fra geder og får, da deres proteinstruktur er beslægtet med den, der findes i komælk.

Akutte allergiske reaktioner forårsaget af mælk håndteres på samme måde som andre allergiske reaktioner, typisk med antihistaminer, binyrebarkhormoner, astmamedicin og i alvorlige tilfælde adrenalin. Den specifikke behandling afhænger af symptomerne og deres sværhedsgrad. Modermælk er ikke i sig selv en kilde til allergi for børn, men allergiske reaktioner på fødevarer, som moderen indtager, kan forekomme.

Modermælken kan indeholde spor af allergener fra moderens kost. Det er ikke altid nødvendigt for en ammende mor med et barn, der er allergisk over for mælk, at eliminere komælk fra sin egen kost. I sjældne tilfælde kan en læge anbefale en eliminationsdiæt for moderen. I visse situationer kan det være mere hensigtsmæssigt at give barnet en mælkeerstatning, så moderen kan fortsætte amningen.

Ved komælksallergi er almindelige modermælkserstatninger, der indeholder komælksprotein, uegnede. Det er vigtigt at konsultere barnets læge eller en diætist for at finde den mest passende mælkefri erstatning. Andre typer mælkeerstatning, såsom gedemælk, anbefales ikke til personer med allergi over for komælk, da proteinerne i disse to typer mælk er meget ens. Laktosefri modermælkserstatning og letmælk med reduceret laktoseindhold indeholder stadig mælkeprotein og kan derfor ikke bruges.

Ris-, soja- og havremælk har et lavere næringsindhold end mælkeerstatning og bør aldrig anvendes som fuld erstatning for modermælkserstatning. EU har implementeret regler, der forenkler læsningen af varedeklarationer for personer med fødevareallergi. Disse regler kræver, at de mest almindelige allergifremkaldende ingredienser altid angives tydeligt, herunder mælk.

Hvis en producent for eksempel bruger "kasein", skal de præcisere, at kasein stammer fra mælk, da det ikke kan antages, at alle kender kasein som et mælkeprotein. Omvendt er det ikke nødvendigt at angive, at ost er lavet af mælk, da det forventes, at forbrugerne er bekendt med dette. At spise ude kan være en udfordring for børn med komælksallergi.

Margarine, der kan indeholde mælk, anvendes ofte i storhusholdninger og private hjem til stegning. Hvis det ikke er muligt at få maden stegt i olie, er det mest hensigtsmæssigt at vælge kogt eller grillet mad. En almindelig kilde til fejl er, at kager, der markedsføres som mælkefrie, alligevel kan indeholde margarine eller smør. For særligt følsomme allergikere er det desuden afgørende at vurdere risikoen for krydskontaminering fra anden mælkeholdig mad - bruges de samme køkkenredskaber?

Mange foretrækker derfor, at børn medbringer mad hjemmefra, når de skal spise ude. Børn, der ikke indtager mælkeerstatning, kan have et reduceret indtag af energi, protein, fedt, riboflavin (vitamin B2) og kalcium. Det anbefales at bruge mælkefri margarine på brød og enten mælkefri margarine, vegetabilsk olie eller flydende margarine i grød, bagværk og middagsretter for at sikre tilstrækkeligt energi- og fedtindtag.

En læge eller klinisk diætist kan vurdere behovet for kalcium- og B-vitamintilskud. Nogle individer kan også reagere på nødder, og nødder bør derfor ikke gives til de mindste børn. Voksne med allergi eller intolerans over for komælksprotein risikerer primært kalciumunderskud. Voksne har dog generelt lettere ved end børn at øge kalciumindtaget gennem kosten.

Alligevel kan kalciumtilskud være nødvendigt også for voksne. Husk altid at kontrollere ingredienslisten, når du køber en fødevare. Varedeklarationen på færdigpakkede fødevarer viser varens ingredienser. Producenter kan ændre sammensætningen af ingredienser, hvorfor det anbefales at læse den hver gang, selvom du kender varen. Mange fødevarer kan indeholde mælkeprotein, og det er en ingrediens, der altid skal fremgå af varedeklarationen, hvis den er til stede.

En kost uden komælksprotein er afgørende.